Amsterdam, Bruxelles og lidt til

 
19-04-2009
Belgien

Jeg havde længe gået med tanker om en tur til Amsterdam. Af mange grunde. De rejseberetninger jeg havde fået fra familie og venner var alle positive. Tidspunktet, sidst i marts måned, var ideelt, inden sæsonen rigtig gik i gang og med lidt held kunne foråret fremskyndes lidt ved at køre de 800 km mod syd. Da jeg fik muligheden for at låne en bil, var jeg således ikke sen til at sætte planerne i værk. Efter lidt forespørgsler her og der fandt jeg endda en god rejsemakker, min fætter Troels, og snart var vi afsted. Med den aldrende Toyota Corolla let lastet, begav vi os afsted over Fyn og Jylland med kurs mod Hamborg. Vi spiste kilometer efter kilometer og fik set en masse motorvej. Snart fik motoren dog lov at hvile sig lidt. Da vi ville krydse grænsen til Tyskland, blev vi venligt, men meget bestemt bedt om at gøre rede for vores nummerplader. Det viste sig nemlig, at vores lånte Toyota fra engang i sidste årtusinde kun var udstyret med en enkelt nummerplade.






 
 
Find information om: rejser Skiferie rejseguide rejse beskrivelse ferie ferieguide
(Hovedkategori: Rejsebeskrivelser)