Malawi

 
09-03-2008
Malawi

Monkey Bay hedder hjemhavnen for det lille passagerskib "Ilala II", der en gang om ugen gennem det sidste halve århundrede har sejlet en tur på langs ad Malawi-søen og tilbage igen. Men aberne, som i de tidlige morgentimer har afsøgt skibet for spiselige rester, er gået fra borde, og har kun efterladt sig deres visitkort i dækstolene, da passagererne kommer ombord i løbet af fredag formiddag. Besætningen må på rengøringsarbejde, inden det bliver afgang ved middagstid, og båden stævner ud på den 700 km lange sørejse til Karonga ved grænsen til Tanzania. På underste dæk er de lokale rejsende stuvet sammen med deres omfangsrige bagage i kufferter, tasker og sække. De passagerer, der har været heldige at reservere en af de 8 kahytter, tager dem i besiddelse. Snart kalder et par trommehvirvler til frokost i restauranten, med stofservietter og tre retter mad. Baren på øverste dæk åbner, og en søvnig krydstogtstemning breder sig.






 
 
Find information om: ferieguide Skiferie rejse beskrivelse ferie rejseguide rejser
(Hovedkategori: Rejsebeskrivelser)