Taj Mahal

 
27-03-2008
Indien

Taj Mahal er et nordindisk mausoleum nær Agra bygget af Shah Jahan til hans kone Arjumand Bano Begum (ofte kendt under det persiske navn Mumtaz Mahal som betyder "paladsets lys"), som døde i 1631 i barselsseng. Taj Mahal blev opført 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger og er fra 1983 medtaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

20.000 personer arbejdede med opførelsen, herunder specialarbejdere fra Europa og Centralasien. Hovedarkitekten var Ustad Ahmad fra Lahore.

Taj Mahal blev konstrueret af materialer fra hele Indien og Asien. Mere end 1.000 elefanter blev brugt til at transportere byggematerialerne. Den hvide marmor blev importeret fra Rajasthan, jaspis fra Punjab og jade og krystaller fra Kina. Turkis var fra Tibet, lasursten fra Afghanistan, safirerne kom fra Sri Lanka og karneol (rødlig smykkesten) fra Saudi-Arabien. I alt blev 28 forskellige ædelstene indgraveret i den hvide marmor.





 
 
Find information om: ferie rejser ferieguide rejseguide rejse beskrivelse Skiferie
(Hovedkategori: Seværdigheder)